En skræddersyet plan til din hest

Holistisk Foderplan

 Med den Holistiske Foderplan får du en foderplan, der er tilpasset lige netop din hests individuelle behov. Jeg baserer foderplanen på den information, du giver mig om din hest, dens nuværende miljø, management og fodring samt de udfordringer, du måtte have. Jeg tager altid udgangspunkt i viden om hestens næringsbehov og kombinerer det med min erfaring inden for ernæringsterapi. Ved specifikke problematikker tilpasses foderplanen, og jeg inkluderer de nødvendige tilskud til din hest samt vejleder i den management, der også kan have en betydning for problematikken. Som uvildig rådgiver sammensætter jeg foderplanen ud fra en række kvalitetsstandarder, og hvad jeg vurderer, passer bedst til netop din hest.

Når du bestiller en

Holistisk Foderplan

Når du bestiller en holistisk foderplan, vil du få en foderplan skræddersyet til hestens individuelle behov og aktivitetsniveau. Foderplanen vil dermed altid tage hensyn til hestens behov for essentielle næringsstoffer som vitaminer, mineraler, omega-3 fedtsyrer, protein m.m. Har du en hest med kroniske eller nyopståede problematikker, tager jeg også hensyn til dette i foderplanen. Dermed sørger jeg både for, at hestens basisfodring er på plads, og jeg kigger på hvilke funktionelle næringsstoffer, der kan hjælpe din hest yderligere.

En foderplan bør altid tilpasses over tid, da hestens behov kan ændre sig ligesom vi også over laver større skifte i hestens stråfoder henover året. Derfor tilbyder jeg også, at man som eksisterende kunde hos mig, kan bestille en opfølgning og ny tilpasning af hestens foderplan inden for 12 måneder af modtagelse af den oprindelige foderplan til en let reduceret pris. Her kan vi evaluere på planens effektivitet og foretage de nødvendige justeringer. Har du en hest med længerevarende problematikker, kan det være en fordel for dig at booke et af mine forløb i stedet for en enkelt foderplan.


En Holistisk Foderplan står til: 650kr. og kan bestilles her.

Har du mere end en hest, er der mulighed for at få storkunderabat ved bestilling af nye foderplaner til flere heste samtidig:

  • 2-3 heste 15% rabat
  • 4-6 heste 20% rabat
  • 6-9 heste: 25% rabat
  • Over 9 heste: Kontakt mig for særtilbud

Ved 1-4 heste bestilles foderplanerne her.

Ved mere end 4 heste bestilles foderplanerne ved at skrive til mig på susan@helanyequine.dk

Har du en hest med en lang og kompliceret historik, kan det være en fordel for dig, at bestille et af mine forløb i stedet for. Læs mere under 1:1 konsultationer.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan fungerer det, når jeg gerne vil bestille en foderplan?

Når du er igennem betalingsvejen, får du med det samme adgang til det online materiale, jeg har gjort klar til dig. Du kommer igennem materialet i kronologisk rækkefølge, så du får først vigtig viden om hestens huld, træningsniveau og stråfoder. Herefter er du godt klædt på til at besvare det spørgeskema, du også finder link til derinde.

Når jeg har modtaget al relevant information om din hest, kan jeg gå i gang med at sammensætte den holistiske foderplan til din hest.

Hvor lang tid går der, fra jeg har bestilt min foderplan, til den er klar?

Der vil typisk gå 3-10 hverdage fra jeg har modtaget al info fra dig om din hest til du har den færdige foderplan. Som udgangspunkt er ventetiden på 3-5 dage, men i travle perioder kommer det op omkring de 10 hverdage.

Jeg er i tvivl om, hvor meget baggrundsinformation, jeg skal give. Hvad gør jeg?

Tænk hellere for meget information end for lidt. Hvis du er i tvivl, om det er relevant, så tag det med. Jeg kan altid sortere i, hvad der er relevant for foderplanen, og hvad der ikke er. Det er langt bedre end, at jeg misser vigtig information om din hest.

Må jeg stille spørgsmål efter jeg har modtaget min foderplan?

Ja, har du uddybende spørgsmål til den foderplan, du har modtaget, eller det online materiale, du har adgang til, så må du gerne sende mig en e-mail med uddybende spørgsmål.

Er der tale om, at der skal laves om i foderplanen pga. ændrede forhold, er der i stedet tale om en opfølgning på foderplanen, hvor vi kan aftale, om det er en opfølgende telefonisk rådgivning eller en opdatering af selve foderplanen, du ønsker at booke.

Hvor ofte skal min foderplan opdateres?

Jeg anbefaler typisk, at man får kigget på sin hests foderplan 2 gange årligt, hvis man ellers har en sund og rask hest. Her vil timingen for opdateringen typisk falde godt omkring sensommer eller det tidlige efterår og i løbet af foråret, da der her sker et større skifte i fødeindtag for mange heste. Det er dog individuelt, hvornår det giver bedst mening afhængigt af din hests opstaldning og management.

Har man en hest, der har været igennem sygdomsforløb, eller står med aktuelle problematikker, vil det oftest give mening at lave hyppigere opfølgninger.

Min hest har været igennem et længere sygdomsforløb, er det nok med én foderplan?

Du har sandsynligvis brug for mere end én foderplan for at få din hest helt fit for fight igen. Typisk vil jeg anbefale en Holistisk Foderplan med en senere opfølgning. Dette kan være i form af en opfølgende foderplan efter 3-6 måneder, men det kan også være via opfølgende rådgivninger. Her vil jeg typisk anbefale, at man kigger på de forløb, jeg har sammensat frem for en enkelt Holistisk Foderplan.

Du kan få et lille overblik over forløbene her: https://helanyequine.dk/konsultationer/

Min hest her diagnosticeret med ….. er det nok med én foderplan?

Du har sandsynligvis brug for mere end én foderplan, men i visse tilfælde kan det være nok med en foderplan. Typisk vil jeg anbefale en Holistisk Foderplan med en senere opfølgning. Dette kan være i form af en opfølgende foderplan efter 3-6 måneder, men det kan også være via opfølgende rådgivninger.

Jeg har bestilt foderplaner til flere heste, hvordan fungerer det med spørgeskemaet?

Du udfylder spørgeskemaet en gang for hver hest. Du kan ikke overskrive de svar, du allerede har indsendt til mig, ved at udfylde spørgeskemaet igen.

Jeg har købt en Holistisk Foderplan ved dig, og jeg har glemt hvad login-linket til mit ekstra online materiale er. Hvad gør jeg?

Du mister ikke adgangen til det ekstra online materiale, du har modtaget sammen med din Holistiske Foderplan. Du kan altid finde det ved at logge ind på din e-mail på mit.lumant.dk.

Mine kunder siger

“Susans kompetencer og erfaringer har været guld værd for mig. Jeg var så tryg ved hendes vejledning til mig i en svær tid med min hest.”
Hanne