Dette blogindlæg er del 2 af 3 om Mette og Pórs rejse. Disse tre blogindlæg er blevet til ud fra en samtale med Mette, hvor hun deler ud af den proces, hun har været i med Pór. Du finder del 1 lige her.
Hvordan hjælper man en hest med at tabe næsten 90 kg – uden at gå på kompromis med at være hest?
Da Mette stod med Pórs blodprøvesvar i hånden, var der ingen tvivl om, at der skulle handles.
Det langsomme vægttab, som allerede var sat i gang, var ikke længere tilstrækkeligt. Pór skulle tabe sig markant for at mindske risikoen for forfangenhed og dermed blive klar til den ledbehandling, han havde brug for.
Hvordan opnår man et sund vægttab?
Når man taler om vægttab hos heste, bliver fokus ofte hurtigt rettet mod, hvor lidt hesten kan nøjes med at spise. Den jeg hører oftest er ”skær krybbefoderet væk” og skru ned til X kilo stråfoder om dagen.
Det er korrekt, at der er et regnskab, der skal gå. Hestens energiindtag skal reduceres, så hesten kan slanke sig. Der er dog en hel del omkringliggende faktorer, der har enormt stor betydning for, hvordan vi sikrer et sund vægttab, hvor hesten stadig kan være i trivsel. Der skal tages hensyn til hestens naturlige adfærd, hestens behov for fødeindtag, fordøjelsessystem, stofskifte, stressniveau osv. Det er bare nogle af de faktorer, der ligger omkring det regnskab, der hedder kalorier ind og kalorier ud. Kigger vi på det rent ernæringsmæssigt, er det enormt vigtigt at bibeholde den rette tilførsel af næringsstoffer som vitaminer, mineraler, protein, fedtstof m.m. De udgør nemlig essentielle byggesten for hestens energistofskifte bl.a.
Det er reelt nok, at vi selvfølgelig skal reducere energiindtaget fra krybbefodringen for at gøre så meget plads til stråfoderet som muligt. Vi kan dog ikke bare fjerne ting ukritisk. En sundt vægttab tager dog udgangspunkt i, at hestens behov for essentielle næringsstoffer også bliver dækket under vægttabet. Mette brugte i forvejen hø med basisanalyse på. Høet havde et lavt proteinindhold, så det var nødvendigt at holde fast i bestemte elementer at krybbefodringen for at dække Pórs behov for næringsstoffer.
Da vægttabet gik den forkerte vej
I begyndelsen gik det faktisk fint. De første mange måneder gik vægttabet stille og roligt i den rigtige retning. Mette fulgte Pórs opdaterede foderplan, kiloene begyndte stille og roligt at forsvinde. Den første opfølgende blodprøve viste desværre, at der stadig var insulin dysregulation på trods af at vægttabet var i gang, og han fik blodsukkerregulerende medicin. Det betød endnu et langt sejt træk med at følge planen.
Så opstod en ny udfordring.
Den leverandør, Mette plejede at købe sit hø hos, løb tør. Derfor måtte hun finde et alternativ – naturligvis med analyse.
På papiret så det rigtigt ud.
Et passende sukkerindhold. Et fint proteinindhold. Et ok energiindhold. En analyse, der umiddelbart passede til formålet. Krybbefodringen blev tilpasset ud fra analysen.
Alligevel gik Pórs vægttab i stå. Faktisk begyndte han at tage en smule på igen på trods af, at hans energiindtag burde være det samme som med det gamle stråfoder.
Mette siger: ”Der var jeg ved at opgive. Det var jeg seriøst altså. Der tænkte jeg, at jeg tror sgu ikke vi kommer i mål. Ja jeg mistede troen på at det ville lykkes også fordi, at det bare… Altså Det var sådan en lille forandring tænkte jeg. Udover at jeg mistede troen, så mistede jeg også lidt motivationen og tænkte, at det ikke sikkert vi klarer den. Der havde virkelig brug for en der kendte både mig og min hest. En der kunne få mig tilbage på sporet. Der brugte jeg jo dig både fordi, at du kunne godt se, at der var noget galt, og der var noget, der ikke stemte overens med det analysen viste, og det vi så i praksis. Du fik skubbet mig i en retning som gjorde, at jeg alligevel fik samlet tråden op og fik gjort det, der skulle gøres. Men men men jeg tror det var afgørende, at jeg blev grebet lige der. Fordi det var et fald.”
Når mindre ikke altid er bedre
Heldigvis nåede vi frem til, at det nok var stråfoderet, der ikke var helt som vi havde regnet med. Det var den største faktor, der var blevet ændret. Vi havde heldigvis ret. Mette måtte endnu en gang på jagt efter et godt stråfoder med analyse og heldigvis fandt hun det.
Det forkerte stråfoder havde sat processen helt i stå i en måned, og det var midt på vinteren. Det hele føltes ret håbløst for Mette på daværende tidspunkt. Det nye stråfoder krævede heldigvis kun en finjustering af krybbefodringen, og så var de på rette spor igen. Vægttabet startede igen og de kunne bevæge sig i den ønskede retning.
At være hest under et vægttab
Noget af det, Mette var meget optaget af gennem hele forløbet, var, at Pór fortsat skulle have mulighed for at være hest. Han skulle ikke stå isoleret på en lille jordfold uden mulighed for beskæftigelse. Derfor blev foldforholdene tænkt grundigt igennem. Der blev etableret spor, så græsindtaget kunne styres bedre (hav lige in mende at vægttabet blev sat i gang i det tidlige efterår, hvor vi gik vinteren i møde. Det har ret stor betydning for mængden af græs på folden, om det er vinterhalvår eller sommerhalvår).
Der blev fastholdt eksisterende muligheder for browsing og etableret nye muligheder oven i. Der blev tænkt i bevægelse. Og selv når der blev skåret ind til benet med tildelingen af hø, havde Pór stadig adgang til halm og mulighed for at bruge tid på at tygge, snuse og ”mule” rundt i sine omgivelser.
Det krævede planlægning.
Det krævede kreativitet.
Det krævede ekstra arbejde. Det var hårdt at stå i, men i dag er Mette heldigvis ikke i tvivl:
“Det har været al besværet værd.”
De usynlige udfordringer
Som om de to diagnoser og vægttabet ikke var udfordrende nok i sig selv, bød perioden også på andre omvæltninger.
Pór mistede sin foldmakker gennem fire år. Det betød en afsked med et af Pórs faste holdepunkter. De næste måneder af vægttabet fulgte midlertidige løsninger og nye relationer før den rette og blivende nye ven til ham flyttede ind.
Vinteren var hård både fysisk og mentalt for Mette og Pór.
Samtidig stod Mette med det enorme ansvar for at hjælpe sin hest bedst muligt gennem det hele. Det er virkelig også værd at huske, når vi ser andres resultater udefra uanset om det er før og efter sygdom, vægttab, træningsresultater eller lignende. Bag billederne af før og efter gemmer der sig ofte langt flere overvejelser og udfordringer, end vi umiddelbart ser.
90 kg lettere
Måned for måned rykkede Pór sig. Blodprøverne viste fremgang. Kiloene forsvandt.
Og efter omtrent 9 måneders indsats med justeringer, bekymringer og vedholdenhed var Pór nået fra omkring 455 kg til cirka 365 kg. Et vægttab på ca. 90 kg.
Hvad nu?
Efter mange måneders indsats begyndte fremtiden pludselig at se lysere ud. Blodprøverne viste, at Pórs værdier var faldet markant, og han nu var klar til at blive behandlet.
Vægttabet er et enormt flot resultat i sig selv, men for Mette og Pór var det faktisk kun første del af rejsen. Den længe ventede behandling var det næste skridt. Dernæst genoptræningen.
En stor tak til Mette for at dele så ærligt ud af både de praktiske og følelsesmæssige sider af deres forløb. Historier som denne minder os om, at der sjældent findes hurtige løsninger – men at vedholdenhed, faglig sparring og omsorg kan bringe os langt.
Hvis du står med en nøjsom hest eller en hest, hvor fodringen føles som et puslespil, behøver du ikke finde alle svarene alene.
Har du brug for en skræddersyet løsning til din hest? Det finder du lige her.
