En solid grundfodring udgør fundamentet i enhver foderplan. Den ideelle grundfodring omfatter flere nøgleaspekter og er med til at forebygge problematikker, der kan opstå som resultat af fejlernæring.
I hesteverdenen findes der efterhånden et virvar af fodre og tilskud. Det kan være svært at finde rundt i de forskellige produkter, og pludselig står man måske med ti forskellige bøtter af forskellige tilskud, fordi det skulle være godt for det ene, det andet og det tredje.
Foder og tilskud har vigtige pladser i hestens fodring – specielt hvis man har en hest, der har problematikker, hvor krybbefodringen kan gøre en stor forskel. Det er dog et helt andet sted, man skal starte, når man gerne vil have styr på sin hests grundfodring, eller måske endda står med en specifik problematik med hest, man gerne vil have løst.
Når det kommer til fodring af heste, er tildelingen af det rette stråfoder i de rette mængder det vigtigste i foderplanen. Stråfoderet, som bidrager med fordøjelige fibre i hestens foderplan, vil være enten hø, wrap eller græs. Halm eller frøgræshalm, kan være et fint supplement til hestens øvrige stråfoder, hvis man kan skaffe noget af god hygiejnisk kvalitet. Halm og frøgræshalm må dog aldrig udgøre det primære indtag af strå for hesten.
Generelt set anbefales det at hesten får tildelt 1,5-2kg tørstof per 100kg hest på daglig basis fra hø, wrap og/eller græs. Har man en nøjsom hest eller en overvægtig hest, kan det i visse tilfælde være en fordel at lade op til 1/3 af hestens indtag blive byttet ud med god kvalitets halm eller frøgræshalm – den præcise mængde, der anvendes, vil ofte være afgjort af individuelle forskelle fra hest til hest.
Hvor meget stråfoder skal hesten have tildelt?
Har man analyse på sit stråfoder, kan der regnes ret specifikt på, hvor meget af det pågældende stråfoder hesten skal have. Her kigges der ikke bare på tørstof, men også faktorer som protein-, sukker- og energiindhold.
Lad os sige, at vi har en gennemsnitlig hestewrap, der er lidt til den tørre side. Her ligger tørstof på 75%
Ved 1,5kg tørstof/100kg hest: 1,5/75×100 = 2kg/100kg hest
Ved 2kg tørstof/100kg hest: 2/75×100 = 2,7kg/100kg hest
Det vil sige hesten skal have 2-2,7kg per 100kg hest af denne wrap, hvis der ikke suppleres med andre former for strå eller fibre.
Lad os sige, at vi i stedet har et godt tørt hø på 90% tørstof.
Ved 1,5kg tørstof/100kg hest: 1,5/90×100= 1,7kg/100kg hest
Ved 2kg tørstof/100kg hest: 2/90×100= 2,2kg/100kg hest
Det vil sige hesten skal have 1,7-2,2kg per 100kg hest af dette hø, hvis der ikke suppleres med andre former for strå eller fibre.
Hvis man sammenligner udfodringsmængderne mellem eksemplet på wrap og eksemplet på hø, kan man hurtigt se, at mængden af tørstof (og dermed også mængden af vand i stråfoderet), er afgørende for den totale mængde hesten skal have udfodret, når man står i stalden og vejer stråfoderet af til sin hest. Man skal ligeledes tage højde for hvilken mængde tørstof hesten potentielt får fra andre kilder f.eks. ved adgang til græs, browsing af forskellige planter og mængden af krybbefoder.
Hvad hvis man ikke har analyse?
Har man ikke analyse på sit stråfoder kan man ikke afgøre helt præcist hvor meget tørstof der er i det. Her kan det være en god idé at gå ud fra 2kg/100kg hest af hestens idealvægt og justere lidt op eller ned i mængden ud fra dette udgangspunkt alt afhængig af hestens huld. Har man en hest, der går på græs, tæller dette med i hestens indtag af tørstof, men der er stor forskel på næringsindholdet af græsset alt afhængig af årstiden og vejret.
Du kan selv få lavet analysen
Når det gælder stråfoder, er det en god idé at købe et stråfoder med analyse, så man har mulighed for at afgøre, om det er et stråfoder, der passer til ens hest inden man køber det. Dette er især noget, jeg anbefaler, hvis man har en hest med specifikke problematikker.
Er det ikke en mulighed at skaffe stråfoder, hvor der allerede foreligger en analyse, kan man vælge selv at indsende prøver at stråfoderet til analyse for at få større vished om næringsindholdet i det pågældende stråfoder. Der kan nemlig være stor forskel på indholdet af energi, sukker, protein, mineraler osv. alt afhængig af hvordan græsserne er dyrket, hvilket græsser produktet indeholder, hvordan vejret har været generelt set, hvordan vejret var da det blev høstet, samt hvornår på året og døgnet det blev høstet. Dermed kan der også være stor forskel på hvilket grovfoder, der passer til hvilken hest. Eksempelvis vil behovet for en overvægtig pony være anderledes fra en konkurrencehest i moderat eller hård træning. Til den overvægtige pony ser vi eksempelvis gerne et lavt energiindhold og lavt sukkerindhold, men middel protein, hvor konkurrencehesten ofte har brug for et lidt højere energiindhold, kan tolerere lidt mere sukker og protein.
Hvad med krybbefoderet?
Når der er styr på stråfoderet, kan man dernæst kigge på krybbefoderet. Har man en analyse på sit stråfoder, skal der tages udgangspunkt i denne, da man så kan afgøre mere præcist, hvad der er behov for at supplere med i krybben. Har man ikke en analyse må man gå ud fra den type hest man har og vælge et foder, der er tilpasset de gennemsnitsanalyser, der findes for dansk stråfoder. Der vil nemlig altid være behov for at tildele som minimum et mineraltilskud i hestens krybbe, da dansk stråfoder har en række mineraler det altid kommer til kort på set i forhold til hestens behov.
Når man kigger på hestens krybbefoder, er der en række faktorer, det er en god idé at tage stilling til. Først og fremmest skal man være opmærksom på, at der er næringsstoffer, som hesten ikke selv kan producere og derfor er fuldstændig afhængig af at få tilført via grundfodringen (dvs. enten fra stråfoderet eller krybbefoderet). Dette gælder en række vitaminer, mineraler samt omega-3 og -6 fedtsyrer, der alle hører i kategorien essentielle næringsstoffer.
Det man skal kigge på, når det kommer til krybbefodringen er:
- Passer vitamin- og mineralbalancen i krybbefoderet til stråfoderet?
- Er der specifikke råvarer og deres egenskaber, der bør indgå i min hests fodring?
- Er der specifikke råvarer og deres egenskaber, der bør undgås i min hests fodring?
- Er der en passende balance mellem kilder til omega-3 og kilder til omega-6 i fodringen?
- Er der en tilstrækkelig tilførsel af omega-3 fedtsyrer i fodringen, hvis hesten ikke får frisk græs?
- Er der en passende diversitet i hestens fodring, når stråfoder og krybbefoder kombineres?
Når der er styr på ovenstående punkter, vil langt de fleste heste have et godt udgangspunkt for trivsel, når vi udelukkende kigger på fodringen. Har man en hest med særlige problematikker, kan det være, at man periodevis ikke slipper udenom at skulle supplere op med bestemte funktionelle næringsstoffer. Det kan f.eks. være heste med diagnoser som PPID, EMS, MIM/PSSM2 eller PSSM1 eller hvis man har en hest, der er i behandling for mavesår, er i genoptræning, står skadet eller lignende. Ved at have styr på sin grundfodring til hesten – og især hestens stråfoder, sparer man ofte sig selv en masse besvær med krybbefodringen og skulle navigere i tilskudsjunglen ligesom man også kan forebygge forskellige problematikker.
God grundfodring = mental og fysisk sundhed
En omhyggelig sammensat grundfodring er ikke blot afgørende for hestens fordøjelsesfunktion, men spiller også en central rolle i hestens mentale og fysiske sundhed.
Undersøgelser på tværs af arter har identificeret en tæt sammenhæng mellem mikrobiomet og individets generelle velbefindende. Hestens tarm-hjerne-akse repræsenterer det komplekse samspil mellem tarmens funktioner og hestens mentale tilstand, hvor kommunikationen mellem mikrobiom, fordøjelsessystemet og nervesystemet spiller en central rolle. Der findes lidt forskellige betegnelser for hestens mikrobiom. Mange vil kalde det hestens tarmflora, men i dag er mere korrekte udtryk hestens tarm-mikrobiota, hvis vi taler om de mikroorganismer, der befinder sig i hestens fordøjelsessystem, eller hestens mikrobiom, som er mikroorganismerne i hestens fordøjelsessystem samt deres gener.
Den gode grundfodring er afgørende for at opretholde en sund tarm-hjerne-akse, da den direkte påvirker tarmens mikrobiota og fordøjelsessystemets sundhed. Grovfoder såsom hø eller wrap indeholder fibre, der fremmer en sund tarmmikrobiota og optimal fordøjelse. En sund tarmmikrobiota er associeret med bedre næringsstofabsorption og produktion af neurotransmittere, der påvirker hestens mentale tilstand og adfærd.
Ved at prioritere en sund tarm-hjerne-akse, gennem god grundfodring, kan vi bidrage til at fremme både hestens mentale og fysiske trivsel.
