Hvad er PPID?
PPID er også tidligere blevet kaldt Cushings syndrom, Cushings Disease eller blot Cushings. PPID er en aldersbetinget degenerativ sygdom, der er karakteriseret ved en påvirkning af HPA-aksen, hvor hormoner som CRP, ACTH og kortisol er i spil. Hos heste måler man ved diagnosticering ACTH og sammenholder det med hestens symptomer for at stille den rette diagnose.
Navnet Cushing’s kommer af den læge, der oprindeligt beskrev symptomerne ved forhøjede niveauer af kortisol i kroppen. I dag betegnes det hos heste primært som PPID, der er en forkortelse af pituitary pars intermediare dysfunction, som også er en mere korrekt betegnelse, da hos en hest med PPID ikke kun handler om kortisol, men om en dysregulation i HPA-aksen (HPA-axis = hypothalamic pituitary adrenal axis, som oversat til dansk vil være hypothalamus, hypofyse og binyre aksen). Dvs. der er tale om regulering, der foregår mellem hypothalamus, hypofyse og binyrer, og det er den akse, der bl.a. står for reguleringen af kortisolniveauerne i kroppen. Dermed er PPID en betegnelse, der er mere beskrivende for syndromet, da det referer til en dysfunktion mellem den forreste og bagerste del af hypofysen.
Forekomst og symptomer
PPID er relativt hyppigt forekommende blandt ældre heste og et estimat er, at forekomsten ligger omkring 21,2% blandt heste og ponyer på 15 år og derover. Det er muligt at race og køn spiller ind i forhold til hvor disponerede den enkelte hest er, men indtil videre lader resultaterne fra studier til at være lidt tvetydige.
Der er en række symptomer, man kan holde øje hos sin hest, hvis man har en mistanke om, at det kan være PPID, der er på spil. Måske du har set den klassiske betegnelse for PPID, hvor hesten står med en fuldstændig krøllet pels. Heldigvis er der ofte symptomer, der går forud for den krøllede pels, så det ikke behøver at nå dertil før hesten diagnosticeres og får den rette hjælp.
Symptomer kan inkludere:
- Hesten har svært ved at skifte pels eller tager meget lang tid om at skifte pelsen
- Både sommer- og vinterpels ændrer udseende til at være tykkere og længere og måske endda krøllet
- Hesten har sværere ved at regulere sin kropstemperatur
- Sveder mere end normalt
- Drikker og tisser mere end normalt
- Forfangenhed – ofte med tilbagefald
- Tilbagevendende hovbylder
- Øget træthed/manglende energi
- Vægttab
- Tab af muskelmasse
- Anormal fedtdeponering
- Ledbåndsskader
- Maven kan synes større eller mere hængende end normalt
- Nogle heste bliver mere selektive med deres fødeindtag
Lyder det som symptomer, der passer på din hest, er det vigtigt at få ringet og talt med dyrlægen. Ofte vil en blodprøve, hvor man kigger på niveauet af ACTH i blodet, sammenholdt med de symptomer, der opleves, være det næste skridt. Blodprøven er mest retvisende, hvis den tages sensommer eller tidligt efterår, da ACTH stiger mere i denne periode hos PPID-heste sammenlignet med raske heste. Er det uden for denne periode skal det dog ikke stoppe dig fra at ringe og få en snak med dyrlægen, så der kan lægges en plan for, hvordan I bedst griber det an.
Behandling, fodring og management
Viser det sig at være PPID vil der i de fleste tilfælde laves en plan for den medicinske behandling sammen med dyrlægen. Medicinsk behandling er dog ikke alt, du kan gøre for din PPID-hest. Du har selv mulighed for at komplimentere den medicinske behandling ved at understøtte hestens nervesystem, immunforsvar, muskulatur, fordøjelsesfunktion m.m. samt afhjælpe nogle af hestens symptomer via bl.a. hestens fodring og management.
Insulin og blodsukker
For nogle heste er insulinresistens eller -dysregulation et symptom, der følger med PPID-diagnosen. Insulin er et hormon, der er med til at regulere hestens blodsukker. Hos en hest med en normalfungerende regulering af blodsukker og insulin, vil der blive frigivet insulin som respons på et forhøjet blodsukker. Insulin fungerer som en nøgle til bestemte receptorer på cellerne, så sukker i blodet kan vi transporteret ind i cellerne og bruges til at danne energi. Så se for dig at insulin er en nøgle, der passer ind i en lås i døren til cellerne. Når insulin låser døren op, kan sukkeret komme ind i cellen og blive brugt til det det skal. Når sukkeret er blevet lukket ind i cellerne, tilpasser frigivelsen af insulin sig tilsvarende. Dette er normalfunktionen.
Når der er tale om en grad af insulinresistens eller -dysregulation, er der masser af nøgler, men nøglerne passer ikke ind i låsen. Det vil sige at kroppen bliver ved med at frigive insulin som respons på et forhøjet blodsukker, men fordi insulinen (nøglerne) ikke passer ordentligt ind i låsen (receptorerne på cellerne), bliver dørene til cellerne ikke åbnet tilstrækkeligt og sukkeret i blodet kan ikke blive lukket ind i samme grad som ved normalfunktionen. Det vil sige cellerne bliver ”døve” overfor signalerne fra insulin på trods af at insulin bliver ved med at blive frigivet i et forsøg på at regulere blodsukkeret. Dette kan hurtigt blive til en ond cirkel og give voldsomme problemer for hesten (i værste fald forfangenhed m.m.), hvis hestens fodring, management og evt. medicinske behandling ikke er tilpasset hestens behov.
Det er ikke alle heste med PPID, der får disse problemer, men der er tilpas mange der gør til, at det bør være et opmærksomhedspunkt, når man tilpasser management og fodring til ens hests diagnose.
Hestens foderplan
Det betyder, at man i langt de fleste tilfælde bør fodre sin hest med PPID, som en hest der har flere stofskifteudfordringer. Det vil bl.a. sige at indholdet af sukker og stivelse i hestens fodring skal holdes på maksimum 10% og gerne under. Her oplever jeg at mange er gode til at kigge på hestens krybbefoder, hvilket er virkelig fornuftigt. Det er dog stråfoderet, der fylder mest i hestens daglige fødeindtag og dermed er det som udgangspunkt også herfra hestens har sit primære indtag af sukker. Ved at finde stråfoder med analyse, hvor analysen viser under 10% sukker per kilo tørstof, er man allerede langt. Og som regel giver et godt stråfoder også et større råderum ift., hvad der må komme i krybben.
En velafbalanceret foderplan er vigtig for alle heste, men hos heste med PPID vil der være visse næringsstoffer, der bliver ekstra vigtige. Det gælder bl.a. tilførslen af en passende mængde protein (ikke for meget, ikke for lidt) og omega-3 fedtsyrer, men også forskellige mikronæringsstoffer som f.eks. salte (natrium, chlorid og magnesium), selen, jod og E-vitamin. Det er næringsstoffer, der er vigtige for hestens stofskifte, men mange af dem fungerer også som gode antioxidanter. Som med alt andet i hestens fodring, er det vigtigt, at man ikke bare tilfører disse næringsstoffer i uanede mængder, da det kan give problemer i sig selv. Tilførslen af næringsstoffer skal altid være tilpasset den enkelte hest.
Har du brug for hjælp til din hests foderplan, kan du læse mere her
Vil du gerne læse mere om en hesteejers oplevelser med sine PPID-heste, kan jeg anbefale, at du læser Mette fra Hestevaerks blogindlæg om emnet. Der er tale om flere blogindlæg, og du finder dem her.
Et par af referencerne:
Carmalt JL, Waldner CL, Allen AL. Equine pituitary pars intermedia dysfunction: An international survey of veterinarians’ approach to diagnosis, management, and estimated prevalence. Can J Vet Res. 2017 Oct;81(4):261-269. PMID: 29081583; PMCID: PMC5644449.
Ireland JL, McGowan CM. Epidemiology of pituitary pars intermedia dysfunction: A systematic literature review of clinical presentation, disease prevalence and risk factors. Vet J. 2018 May;235:22-33. doi: 10.1016/j.tvjl.2018.03.002. Epub 2018 Mar 8. PMID: 29704935.
