Når du skal indkøbe dette års stråfoder, er det afgørende at producenten har styr på alle elementer af stråfoderproduktionen for at sikre et færdigt produkt med en høj hygiejnisk kvalitet – uanset om der produceres hø eller wrap. Selve opbevaringen af stråfoderet er også vigtig for, at det bliver ved med at være af god hygiejnisk kvalitet. Når du først har købt stråfoderet og har det hjemme, er det ude over, hvad producenten kan styre.
Du kan være med til at sikre den hygiejniske kvalitet af hestens stråfoder
Når du skal indkøbe dette års stråfoder, er det afgørende at producenten har styr på alle elementer at stråfoderproduktionen for at sikre et færdigt produkt med en høj hygiejnisk kvalitet – uanset om der produceres hø eller wrap.
Du har dog også en afgørende indflydelse på om kvaliteten af stråfoderet bibeholdes. Selve opbevaringen af stråfoderet er nemlig vigtig for, at det bliver ved med at være af god hygiejnisk kvalitet. Når du først har købt stråfoderet og har det hjemme, er det ude over, hvad producenten kan styre.
Når du skal opbevare hø
Når du indkøber hø, skal du først og fremmest sikre dig, at det er lagerfast. Lagerfast hø har en tørstofprocent på minimum 85% uanset om det er marktørret eller kunsttørret hø. Ligger tørstofprocenten lavere, vil produktet ikke være lagerfast og du risikerer at produktet enten udvikler så meget varme, at det brænder sammen, eller det ender ud med at være fuld af svampesporer, bakterier og støv. Da skimmelsvampe danner de giftstoffer, der hedder mykotoksiner, risikerer du, at stråfoderet bliver direkte skadeligt for din hest. I Danmark er det kunsttørrede hø ofte en god løsning, da vi bor i et land, hvor vejrforholdene og luftfugtigheden til tider kan gøre det rigtig svært at lave marktørret lagerfast hø.
Har du købt lagerfast hø, så tænk over hvor meget du indkøber, hvis du ikke har mulighed for at opbevare det optimalt. Hestestalde er generelt set fugtige, når der er heste, der sover inde hver nat. Tørt hø vil over tid suge fugt til sig og dermed er stalden ikke det optimale sted at opbevare høballer over en længere periode. Når høet suger fugt til sig, vil den hygiejniske kvalitet også stille og roligt falde. Her man kan opleve at høet begynder at lugte anderledes eller måske endda støve. Dette vil være tegn på, at der er problemer med fugt og dermed udviklingen af bl.a. svampesporer. Vi kan ikke nødvendigvis se dette tydeligt med det blotte øje, men ofte kan man ane en anden lugt eller se, at der kommer mere og mere ’støv’ i høet. Støvet er i den forbindelse skimmel og svampesporer. Man kan som udgangspunkt fint have den balle, man bruger af stående i stalden, men hø til længere tid skal gerne stå et mere tørt sted. Det kan f.eks. være, hvis man har mulighed for at opbevare det i en isoleret bygning, hvis man kan ”pakke det ind” i halm eller endda skærme høet en smule med en presenning eller lignende..
Når du skal opbevare wrap
Når du skal opbevare wrap er det især efter åbning af ballen eller ved håndtering af ballen, at du skal være særligt opmærksom. Bliver der revet eller prikket hul i plastikken ved et uheld inden det er tid til at få brugt af ballen, er det ekstremt vigtigt at få lukket det hul hurtigst muligt. Og derefter være ekstra opmærksom, når man den pågældende balle i brug, da hullet kan have påvirket holdbarheden og kvaliteten af wrappen i den pågældende balle.
Når en wrapballe først er åbnet, er stabiliteten af produktet meget følsom overfor temperatur. I de kolde vintermåneder er der som regel ikke den store grund til bekymring, da kulden i sig selv er med til at give en bedre holdbarhed, mens man bruger af ballen, når produktet står indendørs. Problemerne opstår som regel i perioder med lidt lunere vejr. En god tommelfingerregeler er: jo lunere temperaturer desto kortere tid kan en wrapballe tåle at være åben. Dette kan være en udfordring i løbet af efteråret og foråret, hvor vi ofte ser lidt større udsving i temperaturer og indimellem har flere lune dag. De lune temperaturer vil give en opblomstring af bakterier og svampe og sætte gang i en eftergæring. Du opdager det ved at ballen bliver varm. I nogle tilfælde så varm, at den helt brænder sammen. Derfor kan wrap også være et svært stråfoder at have med at gøre i sommerperioden, hvor vi typisk har kontinuerligt lune temperaturer.
Har man mange heste vil en wrapballe som regel blive brugt op rimelig hurtigt – og det i sig selv kan betyde, at det er begrænset hvor store problemer man har med holdbarheden af wrappen. Ved mindre hestehold vil en balle dog være åben lidt længere tid, og det er især her, at problemerne kan opstå. Man kan i nogle tilfælde forebygge udfordringerne med wrappen ved at ryste hele ballen op og fordele over et større område med paller, så der er rigeligt med luftcirkulation. Vi anbefaler dog, at man er ekstremt opmærksom på sin wrap, hvis man er nødt til at ty til disse løsninger. Har man først opdaget en varmeudvikling, bør stråfoderet kasseres, da det ikke længere er egnet som hestefoder.
Udfodringen af hø eller wrap på folden
Et sted, vi ofte oplever, bliver undervurderet, er, når vi udfodrer hø eller wrap ude på folden. Mange steder for kørt flere skiver stråfoder eller en hel balle ud i hønet eller i en foderstation. Det er sådan set også et godt udgangspunkt, hvis man har heste, der tåler ad libitum udfodring af stråfoderet. Der hvor problemerne opstår er, når det får lov til at være der indtil hestene har spist op af ballen eller bare i flere dage uden tilsyn. Der opstår nemlig de samme problemer som ved den generelle opbevaring af hø og wrap med faldende hygiejnisk kvalitet, når produktet påvirkes af luftfugtighed og varme. Her har vi bare den ekstra faktor, der hedder vind og vejr, da stråfoderet vil få en mere direkte påvirkning af vejrforholdene. Så snart stråene udsættes for vejrets luner, vil det også gå udover den hygiejniske kvalitet.
Regn, sne, sol og lune temperaturer kan meget hurtigt påvirke den hygiejniske kvalitet i sådan en grad, at stråfoderet ikke længere er egnet som hestefoder. I værste fald kan hesten få alvorlige udfordringer ved at spise det, da der vil være en udvikling af bl.a. mykotoksiner.
Har man mulighed for et overdække, der skærmer stråene for regn, er det en god hjælp, men det er vigtigt at have dagligt opsyn med stråfoderet, så man er sikker på, at det stadig er af passende kvalitet. Har man mulighed for at dosere stråfoderet, så der kommer friske portioner ud dagligt (evt. flere gange dagligt), vil det være den bedste løsning.
Hestens fordøjelse
Uanset om man anvender hø eller wrap, kan man også holde øje med hestens fordøjelsesfunktion. Ser man ændringer i hestens fordøjelse som f.eks. at hesten bliver mere oppustet, der er efterløb, løse hestepærer eller direkte dårlig mave, er stråfoderet et rigtig godt sted at starte, når årsagen skal findes. Hvis hesten indtager et produkt af lav hygiejnisk kvalitet, vil hesten nemlig også have et relativt højt indtag af mykotoksiner. Oftest ser vi det ved, at hesten for efterløb, løse hestepærer, bliver oppustet eller måske endda for diarre. Mykotoksiner har dog også en negativ påvirkning af de ting, vi måske ikke lige relaterer til et indtag af stråfoder med lav hygiejnisk kvalitet: hestens lever, fertilitet, immunforsvar, energiniveau, appetit og endda hestens nervesystem.
Det er ved god kvalitets stråfoder, at vi forebygger rigtig mange problemer med vores heste og sparer vores pengepung fra alverdens tilskud, der skal forsøge at gøre det op for et problem, der ligger i stråfoderet.
