Hvorfor er rideangst vigtigt at tale om?
”Jeg møder med jævne mellemrum ryttere, der i større eller mindre grad lider af angst for at ride på deres heste. Jeg har selv været der og kæmpede med de i en ung alder – uden at jeg vidste, at det var det, jeg kæmpede med. Der var nemlig ikke nogen, der talte om det på det tidspunkt. Det er en forfærdelig følelse at have noget man elsker så højt og samtidig være så bange. I dag har jeg har en håndfuld elever, der aktivt arbejder med det. For at kunne arbejde aktivt med det, kræver det, at vi kan tale åbent om det, og der er plads til at sætte ord på det uden skam. Det er min opgave som underviser at skabe det rum for mine elever. Jeg vil gerne bidrage til en større forståelse for, hvad der sker i os, når vi bliver ramt af angsten med vores heste. Derfor har jeg allieret mig med psykolog Freja Brochstedt Olsen til dette nedenstående skriv om rideangst” – Susan Helany
En overlevelsesmekanisme
At frygte nogen eller noget ligger i menneskets natur. Det er en egenskab, der har gjort, at menneskearten har overlevet, for ellers ville vi simpelthen ikke have reageret, når vi mødte en løve eller stod i en anden farlig situation. Og så havde vi nok ikke overlevet længe.
Problemet med dette er, når frygten bliver irrationel. Ligesom mange i dag frygter edderkopper uden grund, kan frygt også opstå i mange andre situationer.
Når vi oplever angst, får vi ofte ikke blot psykiske, men også fysiske symptomer såsom hurtig vejrtrækning, højere puls, muskelspændinger, højere blodtryk og øget svedproduktion. Vores kroppe går simpelthen i alarmberedskab. Symptomerne kan igen virke irrationelle, men går vi tilbage til menneskets overlevelse var det faktisk en ret smart taktik. For hvordan kommer man hurtigst væk fra en løve eller forsvarer sig overfor den? Ved at blodet pumper hurtigere rundt, så vi dermed gør kroppen klar til at kæmpe for livet eller flygte for at redde det.
Eksponering – et aktivt valg om at arbejde med din angst
Men hvordan takler vi så situationer, hvor kroppen tror, den er i fare, men i virkeligheden ikke er det? Heldigvis kan vi selv gøre rigtig meget for at slippe vores angst, men det kræver, at vi arbejder med den.
Ofte anbefaler jeg det, der kaldes eksponeringsterapi. Det handler om at udsætte sig selv for det, der ikke er rart. Det, der frembringer angstsymptomer – i et tempo, man selv kan følge med i. Det er en god idé at udarbejde en eksponeringstrappe. En sådan indeholder handlinger, der frembringer angst i sværere eller lettere grad. Den sværeste situation placeres øverst, mens de lettere placeres længere nede, og der sættes et tal fra 1-10 på afhængig af graden af angst.
Lider du af rideangst, kunne en eksponeringstrappe se sådan ud:
Tage ridestøvler og ridehjelm på: 2
Gå hen til sin hest og ae den på halsen: 4
Stille sig op på opstigningsskamlen: 5
Sætte foden i stigbøjlen: 6
Svinge sig i sadlen og sidde 1 minut (dette kan gradvist udvides): 8
Gå rundt med en underviser, der har kontrol over hesten: 9
Gå rundt uden underviseren ved sin side, men i nærheden: 10
Vil du din angst til livs, starter du nederst på trappen – altså ved at udføre den letteste opgave. Dette gør du igen og igen, indtil angstniveauet er dalet 2 ”point”. Dernæst går du videre til næste trin. Husk dette er blot et eksempel på, hvordan en trappe kan se ud. Din trappe kan starte et andet sted, så forhold til din specifikke situationer med din hest.
Vær åben
Som det gør sig gældende for alle typer angst eller andet, der gør det svært at være dig i visse situationer, er det vigtigt at være åben omkring dine udfordringer.
Lider du af rideangst er det altafgørende, at du tør tage bladet fra munden og fortælle f.eks. din underviser om det, du oplever. Det gør det meget nemmere for dig at være i situationen, fordi du ikke skal lade som om, du har fuldstændig styr på situationen, når dit hjerte hamrer afsted, og sveden pibler frem på panden. Det er absolut ingen skam at have en bekymring eller angst ved det at ride – også selvom du måske selv tænker, det ikke giver mening og slår dig selv oveni hovedet. Tværtimod er det kun et tegn på selvindsigt og modighed at åbne op for det, der er svært. Og så gør det arbejdet for din underviser tusinde gange lettere, fordi han eller hun ikke skal gætte sig til, hvad du føler, og hvor du har brug for hjælp.
Formår du at åbne op overfor din underviser eller en anden person, der er tryg for dig, vil I sammen kunne opnå så meget mere og få mange flere succesoplevelser – og du vil opdage at føle dig set, hørt og støttet som lige præcis den rytter og den person, du er.
Undervisning kan sagtens foregå fra jorden, indtil du føler dig tryg nok til at sidde i sadlen under timen. Og det er helt okay! Ting tager tid, og jo mere du giver dig selv og din hest lov til at arbejde med det svære i jeres eget tempo, jo hurtigere vil din underviser også hjælpe dig med at blive tryg nok til at sætte dig op i sadlen uden hjertet sidder oppe i halsen.
Balance
Slutteligt er det vigtigt at nævne, du altid skal mærke efter i dig selv. Det er ikke en liniær proces at arbejde med sin angst. Under dine rideture ved kun du, hvorvidt det bliver for overvældende at arbejde med din angst, og det mest hensigtsmæssige er at hoppe af og ”tage den forfra” fra jorden, eller om du kan arbejde gennem din angst. På den måde arbejder du og din hest konstruktivt sammen, og du undgår at overskride dine egne og hestens grænser ved at tage for store skridt i din rejse mod en større tryghed ved at ride.
Har du brug for konstruktiv sparring og en individuel plan, er Susan den helt rette at hive fat i med hendes erfaring med netop denne problemstilling. At se på alle aspekter hos såvel dig som rytter og på din hest er nemlig nøglen til at komme din rideangst til livs og opnå større glæde ved at ride
God fornøjelse med arbejdet!
Vil du læse mere om undervisning ved Susan, kan læse med her: https://helanyequine.dk/undervisning/ eller du kan skrive en e-mail til susan@helanyequine.dk
