Mange af de heste jeg får igennem foderrådgivningen, har en eller flere udfordringer, der kræver en ændring i hestens fodring. I den forbindelse møder jeg også en del selektive eller kræsne heste, hvilket kan være en udfordring, hvis der for en periode er behov for et bestemt tilskud, der ikke lige falder i hestens smag.
Fodring
Først og fremmest er det vigtigt at vide, at der er forskel på almindelig skepsis overfor noget nyt foder og reel kræsenhed. Hvis hesten er udpræget kræsen eller pludselig stopper med at ville spise sit foder, er det vigtigt at man reagerer og tager kontakt til hestens dyrlæge og/eller hestens tandlæge. Manglende ædelyst kan nemlig opstå af flere forskellige årsager. Der kan f.eks. være tale om problemer i hestens mundhule, mavesår, sandophobning, orm eller andre årsager, der giver anledning til ubehag eller smerter hos hesten i forbindelse med at den spiser.
Langsom tilvænning
Er der blot tale om introduktionen af et nyt foder eller tilskud, som hesten har en sund skepsis overfor, er det en anden snak. Heste kan fra naturens side være rimelig skeptiske overfor nyt foder eller et nyt tilskud, hvis de ikke plejer at indtage en stor diversitet af planter mm i deres daglige fødeindtag. Derudover er der nogle tilskud, der smager specielt, lugter specielt eller måske har en særlig struktur, der kræver, at de lige vænner sig til det.
I sådanne situationer er langsom tilvænning en yderst effektiv måde, at få hesten til at indtage det nye tilskud. Ved langsom tilvænning starter man langt under den anbefalede dosering og arbejder sig lige så stille hen imod fuld dosis. Det kan være et drys af et pulver, en enkelt pille af et pelleteret produkt eller blot et par milliliter af et flydende produkt. Sådan starter man på den første dag og justerer så gradvist op for mængden dag for dag. Efterhånden som der trappes op i dosis, får hesten vænnet sig til den nye smag og duft. Det er forskelligt, hvor hurtigt man kan gå til værks fra hest til hest. For nogle kan det tage en uge og for andre adskillige uger. Vi oplever, at de meget madmotiverede heste, som regel vænner sig til nye tilskud relativt hurtigt, hvor de knap så madmotiverede heste har brug for længere tid. Fælles for begge typer heste er dog, at jo større diversitet de er vant til at indtage desto nemmere er det også at introducere noget nyt. Er der tale om et helt foderskifte, kan man gøre brug af fuldstændig samme metode. Her er det blot et spørgsmål om, at man laver en glidende overgang fra det gamle til det nye. Et forsøg har vist at accepten af et nyt foder kan øges ved at introducere det sammen med en velkendt lugt, og det er en af årsagerne til, at jeg anbefaler at blande det gamle foder med det nye i en overgangsperiode.
Stress og hestens ædelyst
Udover langsom tilvænning er der en række faktorer, der er vigtige at holde øje med, når det kommer til hestens ædelyst på både stråfoder og krybbefoder. Nogle gange handler det nemlig ikke om foderet, men om alt det, der er omkring fodringen, som påvirker hvor højt eller lavt hestens stressniveau er omkring fodringen. Her er det vigtigt at kigge på hestens daglige rutiner og de forskellige fodringssituationer.
Det kan f.eks. være, at der er blevet ændret i rutinerne, så fodringen foregår på et andet tidspunkt end normalt, så hesten ikke har samme ro som normalt. Eller det kan være, at der kommet en ny hest i flokken eller en ny hest i naboboksen, som hesten er påvirket af. Måske ER din hest den nye hest i flokken, som skal finde sig til rette med et nyt sted, nye mennesker og nye i det pågældende miljø.
Ud over stress i selve spise-situationen, så kan langvarig stress også gøre at hesten bliver “kræsen” og mister appetitten. Stress påvirker hestens nervesystem og kan føre til ændringer i dens tarm-hjerne-akse, hvilket påvirker fordøjelsen og appetitten negativt.
Når kroppen konstant er i en tilstand af stress, såsom ved sygdom, smerter, dårlig flokdynamik osv, kan vagusnerven blive kompromitteret. Vagusnerven er ansvarlig for at sende signaler til fordøjelsessystemet for at starte hvile- og fordøjelsesresponsen, hvilket er afgørende for at nedbryde og absorbere næringsstoffer fra mad. Hvis vagusnerven er udfordret, modtager fordøjelsessystemet muligvis ikke disse signaler, hvilket kan føre til manglende appetit eller vanskeligheder med at fordøje foderet.
Hestens foder
Hestens foder kan også i sig selv påvirke ædelysten – altså udover introduktionen af et nyt tilskud.
Et skift i hestens stråfoder kan påvirke hestens ædelyst på krybbefoderet ligesom den hygiejniske kvalitet af både stråfoderet og krybbefoderet kan påvirke om hesten har god ædelyst eller ej. Her er det vigtigt at sikre sig, at der ikke er tale om svampesporer eller måske endda skadedyr i både stråfoder og krybbefoder. Er der det, vil problemet som udgangspunkt være løst ved at skifte til et foder med bedre hygiejnisk kvalitet.
Mange hesteejere oplever også at deres heste bliver mere selektive omkring krybbefoderet når de går på sommergræs, eller hvis de har ad libitum hø/wrap. Hvis hesten er mæt fra græs eller lækkert stråfoder, er krybbefoderet måske ikke længere så interessant. Hvis hesten kommer på boks, kan man i sådan en situation tilbyde krybbefoderet før man giver adgang til mere stråfoder.
Mængden af foder i krybben kan også spille en rolle ligesom medicinsk behandling af hesten kan have en indflydelse. Er det for stor en mængde i krybben til hesten, kan man som regel kigge på at fordele krybbefodringen over flere fodringer eller kigge på, om det er nødvendigt med store mængder i krybben eller man kan få dækket hestens behov på anden vis. Ved medicinsk behandling, der påvirker ædelysten, må man nogle gange gå mere kreativt til værks, da medicinen som udgangspunkt er en nødvendighed for en periode.
Manglende mulighed for at udøve søgeadfærd
En anden faktor er manglen på mulighed for naturlig søgeadfærd. Heste har et instinktivt behov for at søge efter føde, en aktivitet der både stimulerer deres sind og fremmer en sund fordøjelse. Når heste ikke har mulighed for at udøve denne adfærd, kan det øge deres stressniveau og yderligere forværre deres appetitproblemer. Derfor skal vi give hestene adgang til et miljø, hvor de kan udøve deres naturlige adfærd, og sikre en rolig, stressfri hverdag for at støtte deres samlede trivsel.
I den forbindelse vil jeg også lige nævne contrafreeloading – et fænomen, hvor dyr foretrækker at arbejde for deres føde fremfor at få den serveret “gratis”. Har du nogensinde prøvet at plukke en håndfuld græs og holdt det ud til en hest, kun for at få den til at snuse til det, hvorefter den vender tilbage til at græsse? At græsse er mere givende end at spise græs plukket af en person. Eller hesten har fået tilbudt hø frit udfodret og i hønet, men så vælger at gå til hønettet? Adfærd betyder noget – også når det kommer til hvordan hesten foretrækker at spise.
Gennem contrafreeloading stimuleres hestens naturlige instinkter og mentale velvære, hvilket kan bidrage til at reducere stress og forbedre appetitten. Heste, der får mulighed for at udføre søgeadfærd og arbejde for deres foder, viser ofte større tilfredshed og mindre stress. Dette kan opnås ved at sprede hø eller foder ud på folden, bruge slowfeeders eller gemme små portioner af foder rundt omkring, så hesten skal bruge tid og energi på at finde det. – Det samme kan i øvrigt gøres i boksen – f.eks. med forskellige krybber og hønet med forskelligt indhold.
Contrafreeloading har vist sig at være gavnligt ikke kun for hestens mentale sundhed, men også for fordøjelsessystemet. Ved at engagere sig i naturlig fødesøgning stimuleres produktionen af spyt, som hjælper med at neutralisere mavesyre og forbedre fordøjelsen.
Ved at integrere contrafreeloading i hestens daglige rutine kan vi skabe et mere berigende miljø, der fremmer både fysisk og mental sundhed. Dette er en enkel, men effektiv metode til at støtte hestens generelle trivsel og forhindre “kræsenhed”, samtidig med at naturlig søgeadfærd og instinkter respekteres og fremmes.
Smagsgivere
Står du i en situation, hvor hesten får medicin, der påvirker ædelysten eller skal du igennem en periode, hvor hesten efter sygdomsforløb eller lignende skal genfinde sin ædelyst, er der forskellige tiltag man kan gøre for at hjælpe hesten godt på vej.
Mangler hesten ædelyst på sit stråfoder, er det en god idé at gå efter den absolut højeste kvalitet af stråfoder, du kan komme i nærheden af. Et velduftende stråfoder vil oftest også være mere tillokkende for hesten. I nogle tilfælde kan det for en periode også være nødvendigt med et supplerende foder med snittede græsser. Dette er dog ikke en langtidsholdbarløsning, men blot en vej til at opmuntre hesten til ædelyst på sit almindelige stråfoder igen.
Ved krybbefodringen kan smagsgivere ofte være en vej frem indtil ædelysten er normaliseret igen. Når man anvender en smagsgiver, kan det være en god idé at tænke funktion af smagsgiveren ind også. Det kan f.eks. til en hest, der efter mavesårsbehandling stadig er lidt tøvende med at spise sit krybbefoder. Her kan urter som lakridsrod eller kamille give god smag og duft samtidig med, at de hver har deres gavnlige effekt på hestens fordøjelsessystem.
Du har indflydelse på din hest
En ofte stærkt undervurderet faktor i forbindelse med hestens spiseadfærd er dig som hestens menneske. Vi må virkelig ikke undervurdere den indflydelse, vi har på vores heste. Vi spejler dem, og de spejler os. Ofte overfører vi ubevidst vores egen nervøsitet eller bekymring til hesten, især når vi har oplevet, at hesten går fra sit foder. Denne spejling kan forværre situationen og skabe en ond cirkel af stress og “kræsenhed”.
For at bryde denne cirkel og støtte hesten i at acceptere nyt foder eller tilskud, er det vigtigt, at vi finder vores egen indre ro og øver os i tålmodighed. Når vi selv tror på at hesten vil spise sit foder, og udstråler ro, mærker hesten den positive energi og bliver mere tryg ved at spise et nyt foder eller tilskud på trods af ny smag og duft.
Lige som med al anden træning, er det en god idé ikke at sætte forventningerne for højt i starten. Vær ok med at hesten i en tilvænningsfase, måske adskillige uger, ikke altid spiser op – det betyder ikke nødvendigvis at du skal skifte til et andet foder. Studier har påvist at det er helt naturlig adfærd for hesten kun at spise små mængder når de introduceres for nyt foder – så hav tålmodighed, så skal det nok lykkedes.
Andre måder at stimulere appetitten på
For mange heste stimulerer motion appetitten, men omvendt kan det også sænke appetitten hvis hesten trænes hårdt. Så måske kan du med fordel tænke timing af fodringen ind, i forhold til hvornår og hvor meget hesten trænes.
For nogle heste kan det være en god løsning at lade dem spise sammen med en anden hest i en periode. Dette gælder især for føl og ungheste, der skal vænne sig til krybbefoder. Når de spiser sammen med andre, oplever de ofte en øget appetit, forudsat at fodringssituationen forløber forholdsvis stressfrit. Foderet kan også blive mere interessant for nogle heste, når der opstår en smule “konkurrence” og interesse fra andre heste. I naturen kan mad være en knap ressource, og den hest, der får nok at spise, er den, der overlever. Denne naturlige dynamik kan udnyttes til at øge ædelysten og gøre foderet mere tiltrækkende.
