Forårets græsspirer er godt i gang med at pible frem og mælkebøtterne er sprunget ud. Ja, vi kan vist ikke komme udenom at foråret har fået sit indtog. For nogle hesteejere giver foråret anledning til bekymringer for hestens velbefindende, mens det for andre er en glædens tid, fordi tiden hvor hestene kommer på sommergræs nærmer sig. Med foråret kommer nemlig også det rimelig traditionsrige sommergræs.
Mange steder vil starte indgræsningen i maj måned, hvor den klassiske tilgang som regel er at starte med 15 min. græsning og gradvist øge tiden dag for dag indtil hestene går på døgngræs. For nogle heste fungerer det fint, og det er en fornøjelse for hesteejeren. For andre giver det anledning til problemer med fordøjelsen, problemer med hestens adfærd og ofte også problemer med hestens vægt. Og hvad gør man så?
Den famøse græsmave
For nogle hesteejere kommer indgræsningen med bekymringer om hestens fordøjelse. Nogle heste vil i forbindelse med indgræsningen få bløde hestepærer, efterløb, dårlige mave, oppustethed, ildelugtende prutter eller måske endda diarre. Dette er alt sammen tegn på en større eller mindre dysbiose i hestens mikrobiom. Med andre ord tarmbakterierne kan ikke følge med i den store ændring i hestens indtag af stråfoder. Har din hest diarre, så sørg for at ringe til dyrlægen med henblik på stabilisering hurtigst muligt, så du ikke pludselig står med en hest med kolik eller voldsom dehydrering. Er det mere ovre i de knap så voldsomme udfordringer som efterløb, bløde hestepærer, en udspilet eller oppustet hest og lignende, kan du stadig gøre noget selv for at hjælpe med stabilisering af fordøjelsen.
Det bedste er selvfølgelig at forebygge. Ved du, at du har en hest, der reagerer på græsset, kan du vælge at gå meget langsomt til værks med indgræsningen. Det kan være, at du skal starte med 5 min. om dagen, hvor du i starten græsser hesten for hånden, og øge tiden med et par minutter for hver dag, der går. Det kan også være at hesten slet ikke skal på græs i foråret, men først skal på græs i slutningen af juni eller i løbet juli, hvor næringsstofsammensætningen i græsset er anderledes end i foråret. Ved at gå langsommere til værks eller ventet til senere på året, giver du mikrobiomet bedre vilkår for at klare tilpasningen til det nye stråfoder, som græsset udgør.
Er skaden sket og hesten står med fordøjelsesproblemer, eller er der rammer, der gør, at du ikke har mulighed for at ændre på indgræsningen, findes der heldigvis tiltag i fodringen, der kan være med til at slukke ildebrande. Når det kommer til hestens stråfoder, kan det være en fordel at lade hesten have adgang til hø eller halm samtidig med græsset for at give en kombination af strå, der er let fordøjelige og svært fordøjelige, da dette kan være med til at give mere stabilitet. Dette vil også give en større diversitet i hestens fodring. Er reguleringer i indtaget af stråfoder ikke tilstrækkeligt, vil vi typisk tage fat i en toksinbinder og evt. kombinere med tilførsel af probiotika for at hjælpe tarmfloraen bedst muligt via hestens krybbefoder.
Den kuldrede hest
Nogle heste kan man opleve ændre adfærd i forbindelse med indgræsningen, eller i det hele taget i perioden med sommergræs. Det kan der være flere årsager til, og det kan derfor være relevant at kigge på flere forskellige faktorer, der påvirker hesten ved det foderskifte, som forårs- og sommergræsset er.
Er hesten utilpas i sin krop?
En af årsagerne til at man kan se adfærdsændringer hos sin hest, leder tilbage til fordøjelsesproblemerne. Fordøjelsesproblemer vil nemlig ofte give anledning til ubehag hos hesten. Det kan medføre at hesten begynder at udvise konfliktadfærd og modvilje, når vi gerne vil sadle op og ride på hesten eller træne med den fra jorden. Det kan dog også være tarm-hjerne-aksen, der er på spil, da hestens mikrobiom kommunikerer med hestens nervesystem via denne akse. Her ved vi, at ændringer i tarmfloraen kan påvirke hestens adfærd. Så der er flere grunde til, at det er en god idé at tage udfordringer med fordøjelsen alvorligt og sætte ind for at forebygge problemer eller sætte ind for at stabilisere fordøjelsen, hvis problemet allerede er opstået. På den måde kan man hjælpe hesten til at føle sig godt tilpas i sin krop.
Reagerer hesten på det høje indhold af kalium?
Især ved forårsgræsset kan mineralbalancen give anledning til udfordringer. Forårsgræsset har nemlig et højt indhold af kalium, og det er der nogle heste, der er meget sensitive overfor. Her ser man typisk en reaktion i adfærd, hvor hesten kan virke mere anspændt eller reaktiv. I nogle tilfælde kan det balanceres med tilførsel af ekstra magnesium og salt (natriumchlorid) i hestens krybbefoder, imens det andre gange vil være bedre at vente med indgræsningen til sommermånederne, hvor der ses en anden næringsstofsammensætning i græsset.
Får hesten sovet?
Noget jeg ofte ser, er undervurderet i denne forbindelse er hestens mulighed for dyb søvn og hvile. Når vi indgræsser vores heste og de i sidste ende kommer på døgnfold, er der også en stor forandring for hesten i dens døgnrytme. Hesten går nemlig i mange tilfælde fra at have en døgnrytme dikteret af os med et skifte mellem foldtid med sine artsfæller og bokstid alene (med artsfæller i nabobokse). Hvis hesten er tryg i sin boks, vil man typisk se, at de får hvilet godt ud i boksen. Ved ændringen til døgnfold i sommerperioden, laver vi dermed også markante ændringer i hestens døgnrytme og nogle gange også i floksammensætningen. For hesten bliver rytmen mere fri – og det kan være en god ting. Der vil dog være tale om en overgang, hvor hesten skal vænne sig til at sove ude sammen med sin flok. Det kræver at hesten er tryg i sine omgivelser og trives i sin (måske nye) flok, når vi skal sikre os at hesten får sin dybe søvn og får hvilet det, den har behov for. Så er din hest ekstra energisk, virker stresset eller omvendt virker meget træt og uoplagt i forbindelse med skiftet til græs og døgnfold, så hav gerne hestens søvnmønster in mende, og hold gerne øje med om alle heste i flokken virker til at være trygge. Dette gør sig i øvrigt også gældende for heste, der går i løsdrift eller sover på boks året rundt. Der er brug for trygge rammer, hvor hesten kan få sin dybe søvn, og det er en god idé at være ekstra opmærksom i de perioder, hvor der er udskiftning i stalden, i flokken eller hesten rutine på anden vis bliver ændret.
Skal hesten overhovedet på sommergræs?
Har man en nøjsom hest eller måske endda en overvægtig hest, er det en rigtig god idé lige at tage et skridt tilbage og overveje om hesten overhovedet skal på sommergræs. Det kommer nemlig ikke uden risici, når vi sætter vores heste ud på det frodige græsmarker forår og sommer. For den nøjsomme hest vil græsset ofte resultere i en vægtøgning, og så snart vi står med en overvægtig hest, er der også en betydeligt større risiko for insulindysregulation og forfangenhed. Har man en hest, der har været forfangen, er min anbefaling, at man helt undgår sommergræsset. Der er også andre diagnoser og problematikker, hvor jeg anbefaler forsigtighed med græsset, og det vil jeg selvfølgelig altid gøre opmærksom på, når jeg laver en individuel vejledning.
Har man en nøjsom hest, der er lidt til den gode sige vægtmæssigt, eller bare er i risiko for at blive overvægtig, findes der heldigvis nogle mellemveje. Her kan stribegræsning være en mulighed. Med disse løsninger, kan hesten gå og nippe græs mere eller mindre kontinuerligt i kombination med adgang til andre typer strå, men hesten vil ikke kunne indtage uanede mængder af græsset. Her er det vigtigt at regulere tildelingen af hø i overensstemmelse med hestens huld og hvor meget græs, der er tilgængeligt. Jeg anbefaler generelt ikke kombinationen af jordfold og få timers adgang til en frodig græsfold. Studier viser nemlig at jo færre timer hestene har på græs, desto hurtigere spiser de. I sådan en grad at de kan spise over halvdelen af deres daglige energibehov på bare 3-4 timers græs. Derfor kan stribegræsning eller nedbidt græs med adgang til andet stråfoder i afmålte mængder være en god løsning i de situationer, hvor der er behov for at styre indtaget for hestene.
I rigtig mange tilfælde kan det være en god idé at give hestene adgang til god kvalitets halm. Det gælder især i forårsmånederne, hvor fiberindholdet i græsset ikke er særlig højt. Her vil mange heste gå til halmen, hvis de har mulighed for det. Det gælder både de heste, der går på delvist græs via stribegræsning eller anden løsning, men faktisk også de heste, der kommer på de frodige græsfolde. Har man heste, hvor vægten ikke er en udfordring, kan det også være god kvalitets hø, de får mulighed for at spise samtidig med, at der er græs.
Den selektive hest
Uanset om man har en hest, der bliver stribegræsset, går på nedbidt græs eller på en frodig græsfold, så kan der været en tendens til at krybbefoderet og eventuelle tilskud bliver uinteressante efterhånden som det lækre søde græs pibler frem. Græsset kan lidt være en slikbutik for hestene i foråret og den tidlige sommer, så det der var interessant i krybben i vinters, pludselig bliver lidt kedeligt for hesten. Alle heste har som minimum behov for et vitamin- og mineraltilskud i sommerperioden, og i nogle tilfælde kan der også være behov for ekstra støtte til bl.a. fordøjelsen. Kæmper man med at få hesten til at spise sine tilskud, kan man forsøge sig med små ændringer, der giver en anderledes smag end normalt (smagsgivere) eller forsøge sig med om opblødt foder glider lidt bedre ned end udfodret tørt eller omvendt – nogle gange vil forandringen fange hestens interesse.
